- Passion -
Present you:
DK-toppen #4,5
Hot & WOOW!
Headlines...
- Jørgen Ørn
går til Gud!!
- En voldsvision
- Christine de la
King!
Thanks to:
Polka Bros.
- for dette
pust af beskidt
mandehørm!!
...
"Følg dog med, Flemming! Du sidder jo og slumre"
Kandidat Winther slog hånden i bordet og sendte ham
et bebrejdende blik.
Åh - at han ikke kunne lade ham sidde! Han forstyrrede
jo ikke undervisningen. Ønskede blot at få lov til at pas-
se sig selv, indtil klokken ringede. Han "slumrede" alde-
les ikke - men "følge med" - det KUNNE han med sin bed-
ste vilje ikke i dag. Dertil var hans tanker alt for tyn-
gede af det, der var sket i går, da han gik hjem fra sko-
le...
Frikvartererne var ikke bedre end timerne. De var op-
pe på grund af regnen. De lange gange genlød af højrø-
stet snakken og sludren. Et par slagsbrødre sloges vildt
og ubændigt ved trappegelænderet, indtil en lærer fik dem
skilt. Og så et øjeblik senere var det galt et andet sted.
Flemming sad i vindueskarmen og stirrede ud i den
trøstesløse regn...Bare skoledagen snart var forbi...
Nu skulle man ind til en ny time...
Endelig ringede klokken for sidste gang. Flemming pak-
kede sin taske og skulle lige til at gå, da kandidat Windther
kaldte ham hen til sig.
"Hvad ER der dog i vejen med dig i dag, Flemming?"
"Det ved jeg ikke..."
"Er der noget, du er ked af?"
"Det er der måske nok..."
"Er det ikke noget, jeg kan hjælpe dig med?"
"Nej tak-"
Og så gik han. Regnen stænkede ham i ansigtet. Regn-
frakken var endnu klam og våd fra i morges. Nu var
skoledagen slut - han kunne gå hjem - bort fra skolen
og kammeraterne - - men hvad kunne det nytte... Min-
det om det, der i går var sket på vejen hjem fra skole,
fulgte med som en skugge...pinte ham...nagede ham...
- Han og et par af de andre i klassen havdet standset In-
ger, da hun kørte ud af skoleporten. Under muntre tilråb
og overgivne trusler havde de tvunget hende til at stå
af cyklen.
"Jeg har ikke tid-" havde hun råbt. "Jeg skal hjem og
spille..."
Men ikke desto mindre havde Sebastian og Ludvig
Erobret cyklen og var kørt et godt stykke op ad vejen med
den. Sebastian sad på sadlen, Ludvig på styret. Flemming
og Kvik havde gjort sig ihærdige anstrengelser for at
holde hende tilbage. Hun slog vildt om sig med skoleta-
sken, men de to drenge var hende for stærke.
"Nej - slip nu - slip nu -" havde hun råbt - men det
mundtre glimt i de blå øjne tydede ikke på, at det var
hendes alvor. "Slip nu, Flemming!"
"Vi slipper ikke, før cyklen kommer tilbage" lo Flem-
ming og klemte om hendes håndled.
"Og det kan vare længe" råbte Kvik og stirrede op ad
vejen, hvor tvillingerne slingrede af sted som en pære-
skude i havsnød.
"Du vrider mine arme af led, Flemming!" råbte Inger,
stadig leende. "Av - det gør ondt.-"
"Så hold dig i ro, min pige -" svarede Flemming og løs-
nede taget lidt.
Da drejede Inger pludselig armene rundt og slap fri.
Inden de to drenge fik tid til at gribe fat på ny, var hun
ude af porten.
"Efter hende! Efter hende!" hylede Kvik.
Inger løb af alle livsens kræfter. Det lyse hår flagrede
om hovedet på hende.
Flemming og Kvik satte fart på. De skulle nok indhente
hende!
...
3 lovers
in 3 ways..
Blah.. blah..
We choose
no king,
but adopted
strangers!
Blah.. blah..
Oh God,
I miss you..
Blah.. blah..